Når psyken og relationerne slår alarm – Broen mellem socialfaglighed og terapi hos dig og i sårbare familier
At leve med en psykisk sygdom, en udviklingsforstyrrelse eller en dyb psykisk sårbarhed i hverdagen slider voldsomt på de menneskelige relationer. Uanset om man står som barn, ung eller voksen eller som familie, så fører det konstante pres f.eks. ofte til en lammende udmattethed, tankemylder og et udtalt koncentrationsbesvær, når hjernen kører max overload 24/7.
Når den mentale sårbarhed rammer relationerne, rækker familierne ud efter hjælp. Men de offentlige indsatser og kommunale rådgivninger fejler desværre mange gange helt uden effektiv virkning, fordi myndighederne insisterer på at bruge en alt for bred og almen standardviden på de dybdegående og komplekse specialområder, de afdelinger sidder med og samtidig bruger langt mere tid på dokumentationspligten frem for ansigt til ansigt tid og støtte til borgerne.
Min personlige erfaring som adoptivmor til en ung med ADHD og mine 12 års hands-on erfaring som socialrådgiver på det kommunale myndighedsområde og botilbud har vist mig systemets mangler sort på hvidt i min egen hverdag.
”Det havde helt klart hjulpet mig mentalt, hvis der havde været en professionel udefra til at støtte mig med en længerevarende sideløbende terapeutisk indsats, før jeg nåede at køre mig selv helt i sænk til ugunst for mig selv, min familie og mit barn. Der manglede én, som var i stand til at se og gennemskue alle vores tilknytningsmønstre, og hvad der følelsesmæssigt foregik hos alle under overfladen i familien, samt hvordan vores forskelligheder kunne samarbejde for at gøre hverdagen velfungerende for os alle”
Der manglede en helhedsløsning, som forener den tunge socialfaglige rådgivning med den dybe, terapeutiske forståelse udenom systemets faste rammer. For at kunne gribe og hjælpe andre skal man selv være følelsesmæssigt og fagligt i stand til det, og derfor danner min egen personlige livsrejse og min kommende overbygning som psykoterapeut i dag det solide fundament for mit arbejde.
Når man måske også samtidigt skal navigere med oveni læggende diagnoser, bliver presset mangedoblet i ens egen hverdag. Jeg ved personligt, hvad det vil sige at skulle balancere sine egne kroniske smerter og begrænsede kropslige ressourcer med de massive krav, det stiller at rumme en hverdag i dyb mistrivsel.
Jeg kender selv kampen og ved, hvor svært det kan være, for jeg har selv taget den, og den er det hele værd for mig, for jeg er kommet ud på den anden side med et stærkt selvværd, selvtillid til egne evner, selvsikkerhed, selvrespekt og selvordentlighed – og jeg ved, hvordan vi sammen finder vejen videre.
Jeg nøjes ikke kun med at lytte, for jeg kender de komplekse mekanismer og systemer indefra set fra begge sider af bordet. Som (adoptiv)mor til et ungt menneske med ADHD, og en livslang fysisk sygdom i form af fibromyalgi, har jeg med min egen baggrund selv mærket dette pres på min egen krop og sind.
Jeg møder dig / jer præcis, hvor I er – med fuldt nærvær og stor faglig tyngde i dit / jeres eget private frirum uden det offentlige systems indblanden og kravsstillelse til dig / jer. Min personlige erfaring, min baggrund som socialrådgiver og min fremtidige overbygning som psykoterapeut danner i dag det solide fundament for mit arbejde.
Da vores hjerne is et udpræget vanedyr, der søger det kendte, tager forandringen af et fastgroet adfærdsmønster altid tid, og ofte som minimum et halvt år. Det er årsagen til, at enkelte timer her og der sjældent har en varig effekt. Rejsen mod et stabilt selvværd, selvtillid, selvsikkerhed, selvrespekt og selvordentlighed kræver i begyndelsen en kontinuerlig og håndholdt indsats fra en professionel på sidelinjen.
For at gribe og kan hjælpe andre skal man selv være følelsesmæssigt i stand til det uden at blive overvældet, og det kræver, at vi passer på vores eget nervesystem først. Når man gentagne gange møder uforklarlige følelsesmæssige afvisninger eller indre uro, trigger det uundgåeligt de gamle egne specifikke sår og dybe mønstre – det gælder også adoptionsrelaterede mønstre. Vi skaber meget tidligt i livet vores eget primære adfærdsmønster gennem vores opvækst i familien på både godt og ondt. Vi lærer ubevidst at tage en bestemt rolle og plads ind i familiemønstret.
Vores egne tilknytningsmønstre som forældre påvirker vores børns tilknytningsmønster – de ”arver” vores måde at vise og gøre tingene på. Vi hører ikke hvad andre siger – vi gør rent faktisk det de andre viser os og gør – vores vigtigste redskab som menneske er øjnene – vi er visuelle anlagt”.
Uanset om der er tale om hverdagen i en almindelig familie eller et adoptionsspecifikt traume, må vi forstå, at din eller forældrenes egen trygge tilknytning og indre balance er selve forudsætningen for at give sig selv og ens barn eller børn en tryg tilknytning. Ofte opdager vi, at det i virkeligheden er vores eget følelsesmæssige mindreværd, der skaber og forstærker de største konflikter i hverdagen.
Vi flytter blikket væk fra overfladiske lappeløsninger og anerkender i stedet, at det er selve opbygningen af ens eget selvbillede og selvværd, der skaber den sande, blivende ro, nærvær og ligeværdige langtidsholdbare relationer.
Vi kan eksempelvis bruge et Trafiklys-skema som et praktisk eksempel på en metode til at kortlægge hverdagens energi, men den reelle forandring sker gennem de dybe samtaler tilpasset dig eller jeres familie.
Ved forløbets afslutning udarbejdes en helhedsdækkende, skriftlig indsatsrapport, som opsummerer alle observationer, de afprøvede dagligdagsredskaber og de faglige skånehensyn, som deltagerne frit kan overdrage til skolen, arbejdsgiveren eller sagsbehandleren som officiel dokumentation for, hvilke specialiserede rammer der er brug for, for at opnå reel ro, nærvær og sand styrkelse af selvværdet i hverdagen.
Jeg er startet og vil kæmpe kampen for politikkerne på Christiansborg vågner op og begynder at ændre holdning til, hvordan hjælp og indsatser reelt ydes, så staten og det offentlige system gør det samme.
Jeg vil samtidig kæmpe for, de begynder at yde tilskud til alle kan få den hjælp, de har brug for også hos selvstændige privatpraktiserende firmaer, så lange ventetider og mange gange fastholdelse i uholdbare situationer undgås på lave offentlige ydelser, ligesom som de prøver at gøre på adoptionsområdet – så det undgås vores samfund smadres og sundhedssystemet bliver samtidigt aflastet – alle fortjener et godt, let og ubesværet liv med ordentlig selvforsørgelse.
Om forfatteren:
Lene Impgaard Jensen har 12 års hands-on erfaring som uddannet socialrådgiver på det kommunale myndighedsområde og botilbud, og er under aktuel uddannelse til psykoterapeut. Hun er indehaver af det uafhængige, private firma Impgaard PAS-rådgivning & Terapi, hvor hun tilbyder skræddersyede 6-måneders forløb til private deltagere udenom det offentlige system. Du / I kan læse mere og booke en gratis, uforpligtende 20-minutters forsamtale direkte på Impgaard PAS-rådgivning & Terapi – min hjemmeside: https://impgaard-raadgivning.dk/