Lovgrundlag, Retsværn &
Forvaltningsretlige Rammer
Min uvildige og private sagsbehandling, retstekniske sagsanalyse og dokumentationskontrol hviler på et solidt og gennemgribende kendskab til den gældende lovgivning. Jeg sikrer, at dit og jeres retsgrundlag holdes fuldstændig sagligt og lovligt på tværs af sociallovgivningen og det specialiserede adoptionsområde, herunder Serviceloven, Barnets Lov og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Gennem min rådgivning forventer jeg, at det offentlige system og myndighederne til enhver tid overholder det forvaltningsretlige officialprincip jf. Retssikkerhedslovens § 10, så du og I opnår det stærkest mulige fundament til varetagelse af styringen af dit og jeres eget liv.
I den skriftlige udredning bygger jeg min metodiske sagsbehandling op omkring Voksenudredningsmetoden (VUM) på voksenområdet og Børnefaglig Undersøgelse (BUF) på børne- og ungeområdet. Dette sikrer en dybdegående og systemisk kortlægning af alle lovpligtige fokusområder og faktiske behov, så eventuelle procedurefejl eller mangelfulde sagsoplysninger fra myndighedernes side belyses klart. Gennemgangen af forløbsrelevante sagsakter samt udarbejdelsen af den uafhængige socialfaglige indsatsrapport er dog udelukkende forbeholdt og inkluderet i det store specialiserede 6-måneders intensive onlineforløb jf. de særskilte betingelser herfor.
Ansvarsafgrænsning, Bisidderrolle &
Regler for Afbud og Booking
Som uafhængig privat socialrådgiver har jeg ingen myndighedskompetence, og jeg kan derfor juridisk set ikke give dig eller jeres familie en bindende garanti for forløbets udfald, eller for at det offentlige system overholder sine forpligtelser Gennem min rådgivning ruster jeg dig og/eller jer med de reelle redskaber til selvstændig håndtering, handlekraft og kontrol, så I opnår det stærkest mulige fundament til varetagelse af styringen af dit og/eller jeres eget liv.
Ydelsen for online bisidderrolle dækker udelukkende ét enkelt onlinemøde med myndighederne, inklusive den nødvendige socialfaglige for- og efterbehandling, svarende til et fastlåst tidsforbrug på 3 timer i alt. Vedrørende bisidderrollen tilrådes det at købe klippekort med 10 eller 15 klip jf. taksterne, såfremt der ønskes min deltagelse i flere efterfølgende onlinemøder med kommunen. Afbud til bookede onlinesessioner eller onlinemøder skal meddeles skriftligt senest 24 timer inden aftalens start. Ved for sent afbud eller udeblivelse afregnes sessionen fuldt ud som et brugt klip eller tabt time uden mulighed for refusion eller genbooking.
Empowerment er:
Livet er den største gave, vi har, og vi lever det hver dag.
Du har og skal kun tage ansvaret for dit eget liv
– lev dit liv med lykke og succes, som du ønsker.
Nyd livet i nuet i stedet for.
Du og I hjælper også andre i relationen
– din og jeres spejling er deres spejling
– de lever livet, som de tror på!
Priser, Ratemodeller &
Opkrævningsbetingelser
Samtlige takster i prislisten angives uafhængigt med det fulde beløb inklusive moms stående som det primære hovedtal, efterfulgt af prisen eksklusive moms i parentes jf. gældende skatteregler. Betaling og tidsbestilling for rådgivningssessioner, klippekort og de selvstændige sagspakker foregår kontant og direkte via det integrerede onlinesystem hos Terapeut Booking, forud for ydelsens påbegyndelse. Klippekort og sagspakker afregnes altid som samlede engangsbeløb ved booking, medmindre andet aftales skriftligt.
For det store specialiserede 6-måneders intensive onlineforløb gælder en uafhængig afdragsprofil fordelt over 4 faste, månedlige rater for at sikre økonomisk gennemsigtighed og tryghed igennem hele forløbsstrukturen. Første rate forfalder ved forløbets start og booking, mens de efterfølgende 3 rater opkræves løbende med 30 dages mellemrum. Udeblivelse fra betaling af en rate betragtes som misligholdelse af aftalen og medfører øjeblikkelig suspension af adgangen til onlinesessionerne samt den skriftlige livline, indtil restancen udlignes.
Sagslofter, Dokumentationskontrol &
Tilkøb af Supplerende Mapper
For at sikre en gennemsigtig tidsfordeling og beskytte de uafhængige timetakster, er der udelukkende tilknyttet et fast sidetalsloft på sagsakter til det store specialiserede 6-måneders intensive onlineforløb, som inkluderer gennemgang af maksimalt 100 forløbsrelevante sider sagsakter.
Sagsgennemgang af sagsakter skal tilkøbes alle andre forløb og tillægsydelser, herunder samtlige klippekortforløb (klippekort med 5, 10 eller 15 klip), timesatsforløbet og den online bisidderrolle. Ønskes der sagsgennemgang af forløbsrelevante sagsakter under et klippekort, en digital socialfaglig rådgivningstime eller en online bisidderrolle, skal der foretages et særskilt tilkøb af en uafhængig sagspakke jf. prislisten.
De selvstændige sagspakker dækker udelukkende finkæmning, screening og dokumentationskontrol af sagsakterne for myndighedernes eventuelle fejl og mangler, og de inkluderer ingen retsteknisk bistand eller efterfølgende sparring. Sagspakke 1 (Den lille sagsmappe) dækker en mindre sagsmængde op til 150 sider, Sagspakke 2 (Den store sagsmappe) dækker en sagsmængde fra 150 og op til 300 sider, og Sagspakke 3 (Den ekstraordinære store sagsmappe) dækker en kompleks sagsmængde på over 300 sider. Ønskes der socialfaglig rådgivning, retsteknisk bistand eller løbende sparring ud over selve aktscreeningen, skal dette tilkøbes uafhængigt via et af de fleksible klippekort eller som en digital rådgivningstime jf. prislisten.
Udfyld formularen, så vender jeg tilbage mandag – torsdag.
